Det Italienske Køkkens Venner

DIKV blev stiftet 21/8-1998 af tidligere bankdirektør Preben Muchitsch.
Advokat Kjeld Klastrup har udfærdiget vedtægterne, så alt gik juridisk korrekt til.
Vi startede på Bryndum skole - ca. 20 personer. Franco var "underviser" de første mange år.
Franco Messalino var den første pizza-bager, der kom til Esbjerg tilbage i 1970erne.
Heraf det italienske islæt i vores madlavning.
Efterfølgende var det Esbjerg Tekniske Skole med gode køkkenfaciliteter, som lagde hovedkvarter til vore gastronomiske udfoldelser.
Vi holder fanen højt og forsøger at værne om den italienske mad-kultur.
I DIKV har vi mange medlemmer der har været med i mange år. Desværre mistede vi alt for tidligt æresmedlem, Svend Bilde i 2017. Svend havde en stor passion for både Italiensk mad og vin. Samtidig var Svend en fremragende kok og en rigtig god kammerat.